Trionic Walker ser ud til at give nyt liv. Kan det virkelig være sandt?

Fortæl os lidt mere om dig selv, og hvad du har lavet?

Jeg har undervist på kostskoler hele mit liv og delt en begejstring for friluftsliv. I 1971 ledte jeg en ekspedition til Island. I 1982 cyklede en gruppe på 23 fra Miami til Ottawa, og i 1986 cyklede 26 13-årige, heriblandt en kommende amerikansk ambassadør, fra Lands End til John O’Groats. Ved at dele mine hobbyer på den måde kunne jeg give de unge den selvtillid, som fysiske udfordringer giver. 

Som pensionist kunne jeg cykle Caminoen, opdage New Zealand og cykle i Rajasthan, Kerala, Thailand og Laos. Overvældende oplevelser.

Men alt dette kostede i sidste ende fysisk. Som 82-årig fik jeg en alvorlig gigtsygdom og knogleskørhed. Den nedbrød den nederste del af min rygsøjle og gav mig en krum ryg (kyfose). Jeg blev udsat for flere brud. Min glæde ved fysisk aktivitet så ud til at være begrænset til en specialstol.

Hvorfor kontaktede du Trionic?

Helt tilfældigt faldt jeg over en annonce for Trionic i magasinet The Oldie. Den var der kun den ene gang, og jeg tænker ofte på, hvor heldig jeg var, at jeg klippede den ud og tænkte over den. Ja, den var dyr, men Walker så ud til at give nyt liv. Kunne det virkelig være sandt? Jeg vidste, at jeg aldrig ville kunne gå naturligt igen, men det viste sig at være den bedste investering, jeg overhovedet kunne have gjort. Den fik mig ud. Jeg kunne bruge mine lemmer. Jeg kunne genvinde mit helbred. Jeg kunne være social og se på dyrelivet og verden omkring mig. Sikken en vending Trionic Walker viste sig at være. Den gjorde det muligt for mig at aflaste den nederste del af rygsøjlen, kilden til mine smerter, og gav mig et sikkert og behageligt holdepunkt, når jeg skulle hvile.

Hvad har du kunnet med din Trionic, som du i starten ikke troede, du kunne?

I 1998 oprettede jeg en fond, der hjælper mennesker i nød. Vi er alle frivillige med bred ekspertise. Tragisk nok fik min æreskasserer i juli 2024 konstateret motorneuronsygdom (MND), som der ikke findes nogen kur mod. Jeg havde kendt Jonathan i 35 år, og som I kan forestille jer, ville jeg desperat gøre noget, der kunne hjælpe ham, hans familie og venner, når vi stod over for den hurtige forværring, der ventede ham.

Den tillid, jeg havde til min Trionic Walker, gav mig idéen til en sponsoreret gåtur i Lake District om vinteren – en fysisk udfordring, der ironisk nok gjorde mig sundere.

Med min sponsorerede gåtur satte jeg mig for at gå 100 miles (ca. 160 km) i løbet af vinteren, i gennemsnit omkring 2 miles om dagen, med hjælp fra min Trionic Walker; dens luftdæk klarer ujævnt terræn og dårligt vejr. 

Jeg startede den 17. oktober, og i dag, nu i februar, har jeg gået 167,3 miles. Jeg håber at nå 200, når jeg slutter den 28. februar. Indtil videre har jeg samlet i alt 4.633 pund ind, inklusive Gift Aid (endnu ikke søgt hos HMRC). Det hele doneres til MND Association. 

Hvad er dit næste mål med din Trionic? 

Sidst i november bragte en lokalavis en artikel om mine planer for den sponsorerede gåtur. Den blev læst af en kvinde, som bare en uge før tragisk havde mistet sin mand til en aggressiv kræftsygdom. De var begge aktive friluftsmennesker og mente, at motion kunne hjælpe på hans tilstand, så de købte en Trionic Veloped, som han kun nåede at bruge et par gange. Hun ønskede, at jeg skulle have den med det samme og bruge den til minde om hendes mand. Da jeg bor i Lake District, går jeg i terræn fra april til november, så jeg håber meget, at Veloped med sine raffinerede terrænegenskaber vil udvide min rækkevidde op i de lave bakker – altid i taknemmelig erindring om David. Og tak, Johan, fordi du tilpassede den til mine behov.