18 nov. 2024
Engang en sund, veluddannet kirurg, bruger nu en rollator til daglige aktiviteter
Magnus Legert er en tidligere elitetennisspiller, der arbejdede som ortopædkirurg. Livet tog dog en uventet drejning. Fra at være en sund 50-årig lever han nu med ataksi og er meget afhængig af en rollator. Genoptræning er en vigtig del af Magnus' hverdag, og uden gode hjælpemidler ville dette ikke være muligt. Her deler han sin historie i håb om at hjælpe flere mennesker med at opnå bevægelsesfrihed.
Artikel skrevet af Emelie Högstedt
Hvordan var dit liv, før du blev syg?
"I min rolle som ortopædkirurg på skadestuen arbejdede jeg med en hammer, sav og skruetrækker. Hver arbejdsdag var en træningssession; jeg var nødt til at holde mig i form for at præstere godt i min rolle, så jeg løb, styrketrænede og spillede seniortennis."
For syv år siden begyndte du pludselig at have problemer med koordination og balance - hvad skete der?
"Mine symptomer opstod først, da jeg trænede i et udendørs fitnesscenter, og mine ben begyndte at bevæge sig af sig selv. Det blev langsomt men sikkert værre, og til sidst fik jeg svært ved at gå. Efter flere måneders undersøgelse hos en neurolog blev der opdaget en ændring i signalerne fra bryst- og halshvirvelsøjlen, men alt andet var normalt. Derefter begyndte jeg at lide af udmattelsessyndrom. Først efter to års terapi og genoptræning var jeg i stand til at gå relativt let. Jeg begyndte at arbejde mere, træne mindre, og det blev værre igen. Jeg faldt og brækkede min ankel i 2021, arbejdede mig tilbage og kunne jogge med stave i 2022, men samme år blev jeg smittet med Covid-19. For et år siden i dag kunne jeg næsten ikke tale, kunne ikke gå, mine åndedrætsmuskler holdt op med at fungere, og jeg mistede næsten alt håret på kroppen. Jeg troede ikke, jeg ville leve til at opleve denne jul. Da jeg var på den maksimale dosis af antidepressiva, vendte jeg endelig et hjørne mentalt. Jeg havde lave folsyreniveauer i mit blod og næsten lave B12-niveauer, men mit blodtal var..." normalt, hvilket ikke giver mening. Så jeg besluttede at prøve B12- og folsyremedicin. Efter blot et par dage ændrede alt sig. Faktisk læste jeg en artikel af lektor Herman Nilsson-Ehle, som understøttede denne utrolige effekt. I løbet af natten fik jeg evnen til at strække min hånd ud uden at ryste, og efter et par uger kunne jeg tale og gå ved hjælp af en rollator.”
Du har et stort behov for en rollator — fortæl os det.
“Jeg ville gerne opbygge mig selv igen, komme ud i skoven og ud på ujævnt terræn og på den måde lære at gå bedre, måske endda løbe. Naturen tilbyder al den motion, man har brug for, men det viste sig at være umuligt at få fat i en terrængående rollator. Min region har fået rollatorer, der er ustabile i siden, har dårlige bremser, og hvor hjulene sidder fast sidelæns. Da jeg testede en terrængående, var jeg lige ved at slå mig selv ihjel. Så stødte jeg på Trionics rollatorer online.”
På hvilken måde har en rollator ændret din hverdag?
“Det har fuldstændig ændret mit liv og givet mig en sådan frihed. Jeg har haft en Trionic Veloped i tre uger nu og er begyndt at jogge lidt. Jeg troede ikke, det ville være muligt, det er en glæde at kunne komme ud i skoven. Jeg hører ofte kommentarer som “Flot arbejde!” fra forbipasserende, hvilket også øger mit selvværd.”
Der er en vis stigma omkring at bruge en rollator — hvad var din oplevelse af dette?
“For et år siden, da jeg første gang skulle bruge en rollator for at komme til lægen, følte jeg mig ubrugelig. Jeg var ret forfængelig før, ved du nok. Nu er jeg ligeglad og vil hellere tage rollatoren end en indkøbsvogn i supermarkedet. Trionics offroad-Veloped er også hård — folk kan fantasere om, hvad han var, før han havde brug for den.”
Hvordan ser du fremtiden?
“Jeg har reageret utrolig godt på at tage B12, så nu håber jeg, at muskelfunktionerne kan opretholdes og forbedres. Jeg har hjernetåge, fysisk handicap og ved ikke, hvor mange af mine beskadigede nerver der vil regenerere, men jeg ser mig selv som sund, og jeg lever mit andet liv nu. I november skal jeg tale ved en seniorkonference, og jeg håber, at flere mennesker får adgang til de hjælpemidler, de har brug for. Vigtigst af alt, rollatorer, der fungerer til hverdagsformål og muliggør et aktivt friluftsliv. Det behøver ikke at involvere at køre off-road. Det kan være simpelthen at komme over en dørtrin.”